Kunder skal have oplysninger om forbrug flere gange om året

Hyppige forbrugsoplysninger skal få kunderne til at spare på energien

EU´s energieffektiviseringsdirektiv stiller krav om, at slutkunder af energi skal have forbrugsoplysninger stillet til rådighed flere gange om året.

Bekendtgørelsen blev udsendt af Energistyrelsen i slutningen af november 2016 og trådte allerede i kraft den 1. december 2016. 

Tønder Fjernvarmeselskab vil derfor foretage elektronisk aflæsning af fjernvarmemålerne 4 gange om året, hvoraf den ene vil være årsaflæsningen.

Aflæsningerne vil så vidt muligt blive gennemført i den første uge af følgende måneder: februar, maj, august og november.

Forbrugerne har direkte adgang til de enkelte forbrugsoplysninger via personlig adgang fra vores hjemmeside med login til eForsyning.

Adgangskode fremgår af fremsendte aconto opkrævninger eller kan oplyses ved henvendelse på kontoret.